Der var varmt, og jeg var glad. Jeg blev gode venner med handicaptoilettet i Føtex. Jeg lærte, at papvin er lykken. Jeg lærte lugten af urinstøv at kende. Men vigtigst af alt: Jeg fik set vildt mange koncerter. Nogle var uinteressante, nogle var fede, og nogle ændrede mit liv til det bedre. Her følger en kort (okay, det er løgn, den er ret lang) gennemgang af nogle af de bedste og værste koncertoplevelser, jeg havde.
ULIGE NUMRE, Pavilion Junior, søndag 1. juli
Første koncert på festivalen. Der er egentlig ikke meget at fortælle om koncerten, ud over at de kastede engangskameraer ud til publikum. Jeg greb et. Meningen var, at man skulle tage en masse billeder, aflevere det igen, og så ville de vælge det bedste billede som cover til deres debutalbum. Glemte at aflevere kameraet, ups. Alle skrålede med på København. Det var fed.
★★★★☆☆
DIG & MIG, Pavilion Junior, søndag 1. juli
★★★☆☆☆
KLUMBEN & RASKE PENGE, Pavilion Junior, søndag 1. juli
Lålålålå, dancehall på dansk! Klumben & Raske Penge skider hits ud. Derfor var der også alt for mange mennesker samlet under (og udenfor) teltdugen på Pavilion Junior søndag aften. Lige inden koncerten begyndte, viste Kidd sit grimme fjæs ganske kort for at tage billeder af publikum. Den mand skal ikke fotografere mig! Hold op. Pavilion Junior kunne nu godt have anskaffet sig et pitsystem lige til denne forestilling, for jeg var ved at blive mast til plukfisk. Det gjorde ikke noget, for det var en vildt fed koncert. Publikum var med hele vejen, og der blev sgu sunget med på alle sange, tror jeg. "Lars Løkke, du er en lort. Helle Thorning er kraftedeme også en lort!"
★★★★★☆
FRITJOF & PIKANEN, Apollo Countdown, mandag 2. juli
Så skulle den meget specielle elektroniske hoppeborg, Apollo, opleves. Den skulle, for mit vedkommende, indvies med en god omgang svensk dubstep. Scenen var blevet parkeret i et fjernt hjørne af L, og der var rigeligt plads til de ikke særligt mange opmødte. Scenen skulle ifølge programmet stå i E, så det var også kun ved et tilfælde, at jeg fandt den. På trods af dette kom der hurtigt gang i festen. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet så få mennesker gå så meget amok. Musikken var ikke noget specielt, men festen var der.
★★★★☆☆
SHINY DARKLY, Pavilion Junior, tirsdag 3. juli
Den koncert på hele festivalen, hvor jeg var mest fuld. Husker ikke så meget. Men ifølge mine venner var det ret fedt. Jeg festede. Husker for lidt til at kunne give stjerner.
ADRIAN LUX, Apollo Countdown, tirsdag 3. juli
Hov, det jeg sagde før, passede ikke. Jeg var endnu mere fuld til Adrian Lux. Nu havde de flyttet den lorte hoppeborg til P! Jeg havde glædet mig meget til Adrian, men jeg kunne ikke lokke nogle af mine venner med. Fuld og trodsig som jeg var, marcherede jeg tværs gennem hele campingområdet fra C til P (seriøst, hvorfor skulle den ligge så langt væk???). Publikumsmængden fyldte hele P-området. Sådan oplevede jeg det i hvert fald. Overalt var der moshpit. Har aldrig skubbet til så mange mennesker før. Det var en vanvittig fest. KÆFT DET VAR SÅ FEDT!!
★★★★★★
FRENCH FILMS, Pavilion Junior, onsdag 4. juli
★★★★☆☆
SLOWOLF, Pavilion Junior, onsdag 4. juli
Jeg forstår ikke, hvor den her koncert har fået så dårlige anmeldelser. Jeg elskede den. Kiggede lige ind i hr. Slowolfs øjne. See You In My Dreams var nice. En koncert fuld af skæve taktarter og spændende rytmer.
★★★★★☆
KELLERMENSCH, Orange Scene, torsdag 5. juli
Jeg tror, at ens allerførste koncert på Orange altid er lidt særlig. Sådan var det i hvert fald for mig. At opleve den legendariske orange canopy for første gang - og at stå i en så stor menneskemængde - gjorde allerede fra starten koncerten god. Stod i pitten, næsten forrest. Kellermensch gav den alt, hvad de havde, og jeg var ganske tilfreds.
★★★★★☆
ANALOGIK, Cosmopol, torsdag 5. juli
Jeg oplevede, hvor varmt der virkelig kan være på Cosmopol. Føj, jeg svedte meget. Analogik spillede op til en fest, men jeg så kun cirka 20 minutter, for så skulle jeg i kø til The Cure.
★★★★☆☆
THE CURE, Orange Scene, torsdag 5. juli
Nogle skulle have fortalt Robert Smith og co., at de ikke behøvede spille i tre timer. Mine fødder gav op efter to. Havde ellers besluttet mig for at blive, til de havde spillet de helt store hits. Det gjorde de dog først de sidste 20 minutter, og der sad jeg nede i min camp, hvorfra jeg lige akkurat kunne høre Boys Don't Cry.
★★★★☆☆
APPARATJIK, Orange Scene, torsdag 5. juli
Absolut vildeste koncertoplevelse nogensinde. Mere er der egentlig ikke at sige.
★★★★★★
RANGLEKLODS, Cosmopol, fredag 6. juli
Fredag morgen kom regnen. Havde virkelig ikke lyst til at stå op, men jeg fik dog vristet mig ud af min soveposes kløer i tide til at se Rangleklods klokken 12.00. At tage til denne koncert, var en af de bedre beslutninger, jeg har taget. Young and Dumb og Clouds var virkeligt fede numre, og de fik mig helt til at glemme, at jeg var træt og våd.
★★★★★☆
GRIEVES & BUDO, Cosmopol, fredag 6. juli
★★★☆☆☆
MACKLEMORE & RYAN LEWIS, Cosmopol, fredag 6. juli
En af de koncerter, jeg har glædet mig mest til. Jeg blev på ingen måde skuffet. Macklemore er simpelthen et fantastisk menneske. Ofte synes jeg hiphop og rap er for dumt og kedeligt, men Macklemore rapper ikke om blingbling og damer (hvis du kan lide A$AP Rocky, så skyd dig selv). Macklemores sange handler om hans barndomsven, der blev skudt; de handler om mobning; de handler om vigtige ting. På trods af de alvorlige historier bliver det hele alligevel leveret med positiv energi og god stemning.
★★★★★☆
GOSSIP, Orange Scene, fredag 6. juli
★★★★☆☆
THE CULT, Orange Scene, fredag 6. juli
Min bedømmelse af koncerten er måske ikke helt fair, da jeg kun oplevede den fra pitkøen til Jack White. Men det lød ikke særligt godt. De spillede også i meget kort tid, og havde det ikke været for She Sells Sanctuary, havde jeg nok givet dem 1 stjerne.
★★☆☆☆☆
JACK WHITE, Orange Scene, fredag 6. juli
Absolut den koncert, jeg havde set mest frem til. Jeg sad i kø i over 4 timer, og hele min krop sitrede af spænding, da pitten endelig blev åbnet. Jeg skulle se Jack White. Hallo, Jack White! Stod ved siden af en tyk amerikaner, der - ligesom jeg - sang med på alle sangene. Det var sgu hyggeligt. Det var 2 timer i himlen. Publikum skrålede så meget med på baslinjen i Seven Nation Army, at hr. White holdt op med at spille selv og i stedet brugte publikum som underlægning til hans sang. Imponerende koncert.
★★★★★★
DAUGHTER, Gloria, fredag 6. juli
Efter den vilde oplevelse, det var at se Jack White (det var så vildt!!), havde jeg brug for noget helt andet end Malk De Koijn. Daughter var svaret. Det var min første koncert på Gloria, og det var så hyggeligt og smukt. Jeg var dog også virkelig træt, og var næsten ved at blive lullet i søvn. På vej hjem gik jeg dog forbi Malk De Koijn og Niki & The Dove.
★★★★★☆
MALK DE KOIJN, Orange Scene, fredag 6. juli
★★★★☆☆
NIKI & THE DOVE, Odeon, fredag 6. juli
Hold kæft det lød dårligt. Gik igen efter 30 sekunder.
★☆☆☆☆☆
AMSTERDANCE, Apollo, fredag 6. juli
Da jeg endelig var nået ned til mit telt og ville sove, holdt det her lort mig vågen! Det larmede så meget, og det lød så dårligt!
☆☆☆☆☆☆
NIKLAS, Cosmopol, lørdag 7. juli
Ligesom det havde været tilfældet om fredagen, startede lørdagen med en masse regn. Og ligesom jeg gjorde fredag, trodsede jeg vejret for at tage til morgenfest på Cosmopol. Lørdag formiddag var det Niklas' tur. Første halvdel af koncerten bestod mest af nye, ukendte numre, men mange af dem var lige så fede som hans tidligere hits, så det var egentlig bare fedt at høre lidt nyt. Men da han så fyrede op for Veninder, Top Swag, Ikk' Mer Mig, Chiller Når Du Flexer og Ingen Dikkedarer, så var der fællessang en masse. Det skadede da heller ikke, at han lige pludselig hev L.O.C. ind på scenen.
★★★★★☆
LARSEN & FURIOUS JANE, Pavilion, lørdag 7. juli
Da jeg ankom til Pavilion-scenen, var jeg meget våd og stadig en smule søvnig, men Larsen & Furious Jane spillede en gennemført imponerende koncert. Det lød simpelthen bare rigtig godt.
★★★★★☆
FIRST AID KIT, Odeon, lørdag 7. juli
★★★★☆☆
TUNE-YARDS, Odeon, lørdag 7. juli
Egentlig havde jeg slet ikke tænkt mig at høre Tune-Yards (eller tUne-yArDs, hæhæ). Jeg var på vej hen til Orange for at høre The Roots, men lige pludselig kunne jeg mærke lyden fra Odeon hidkalde mig. Før jeg vidste af det, stod jeg midt i publikum og dansede som en sindssyg. Merrill Garbus, som hun i virkeligheden hedder, har en sjælden gave. Hun kan simpelthen lave nogle af de mest avancerede rytmer, jeg har hørt. Der var også en bassist og nogle dansere med på scenen, men hun kunne sagtens stå for hele festen selv.
★★★★★★
THE ROOTS, Orange Scene, lørdag 7. juli
På grund af Tune-Yards kom jeg først til sidste halvdel af koncerten, men det jeg hørte var fandme godt. De sluttede af med at råbe "Thank you, we love you, Copenhagen!", men jeg tilgav dem, for de var sgu så glade.
★★★★★☆
M83, Arena, lørdag 7. juli
Jeg er ret splittet omkring den her koncert. På den ene side gik folk helt amok til Midnight City, på den anden side var lyden ret grumset. På den ene side var det et spektakulært show med lys og lyd, på den anden side kastede en idiot med rødhvin, så min hvide t-shirt aldrig kan bruges igen.
★★★★☆☆
BRUCE SPRINGSTEEN, Orange Scene, lørdag 7. juli
Hørte kun omkring et kvarter, da jeg egentlig var på vej hen for at høre Jonathan Johansson. Aldrig har jeg oplevet så mange mennesker før. Bruce var glad og gav den gas.
★★★★★☆
JONATHAN JOHANSSON, Odeon, lørdag 7. juli
★★★★☆☆
MUTINY ON THE BOUNTY, Pavilion, lørdag 7. juli
I protest mod hypen omkring Bon Iver valgte jeg i stedet at se Mutiny on the Bounty fra Luxembourg. De har én god sang. Resten var lort.
★★☆☆☆☆
SIVERT HØYEM, Odeon, lørdag 7. juli
Ud over Jack White var Sivert Høyem den højeste prioritet på Roskilde for mig. Desværre for Sivert havde hver af hans 3 guitarister slæbt 40 forstærkere med på scenen. Som resultat druknede hans ellers fantastiske stemme fuldstændigt i ét stort lydmudder af guitarlarm. Derfor gik jeg efter 12 minutter, og så kunne jeg lige akkurat nå i pitten til Mew.
★☆☆☆☆☆
MEW, Orange Scene, lørdag 7. juli
Det var ganske enkelt en virkelig smuk oplevelse. Desværre saboterede de sig selv med en mærkelig spøgelsesgimmick. Resten var dog så fantastisk, at det ikke gjorde så meget. Da 80.000 mennesker skrålede med på Comforting Sounds, var jeg sgu lige ved at fælde en tåre.
★★★★★☆
DEAD SKELETONS, Pavilion, lørdag 7. juli
Dead Skeletons, et "islandsk døds-trance-rock-band", gik på klokken 2.45. Det var en så mærkelig koncert, at jeg næsten blev helt hypnotiseret. Meget specielt musik. Måske lige en anelse for specielt for mine trætte ører.
★★★☆☆☆
TAMIKREST, Odeon, søndag 8. juli
Stod og spillede bordfodbold 50 meter fra scenen, men det lød sgu meget fint.
★★★★☆☆
MAGTENS KORRIDORER, Orange Scene, søndag 8. juli
★★★★☆☆
AMADOU & MARIAM, Orange Scene, søndag 8. juli
Det virkede helt skørt at sætte det her afrikanske ensemble på Orange Scene. Pladsen foran var også ret affolket. Alligevel fungerede koncerten. Jeg havde en fest.
★★★★☆☆
ALABAMA SHAKES, Odeon, søndag 8. juli
Ligesom ved Tamikrest et par timer forinden stod jeg og spillede bordfodbold, mens jeg hørte den her koncert. Det lød skidegodt.
★★★★★☆
BJÖRK, Orange Scene, søndag 8. juli
Jeg har altid opfattet Björk som lidt af en freak, der ikke rigtig var så interessant. Jojo, hun har der lavet nogle fine sange indimellem, men for det meste er det sgu bare noget mærkeligt støj. Alligevel var jeg troppet op til afslutningskoncerten på Orange, for det kunne jo være, jeg tog fejl af hende. Det gjorde jeg. Sad i en campingstol og chillede, og det var faktisk en virkelig god koncert.
★★★★★☆
DJ STATIC, Arena, søndag 8. juli
Lige inden koncerten havde jeg løbet nøgen rundt foran Orange. Efter koncerten løb jeg op på Pavilion-scenen og råbte "ER I DER, ROSKILDE??". Derfor kunne den her koncert på ingen måde toppe nogen af de oplevelser. Kom først midt i den 4 timer lange koncert, og jeg nåede at falde i søvn til den. Alligevel var det et brag af en fest, som jeg sent glemmer.
★☆★☆★★★☆★★☆★ (var også ret fuld)
SES NÆSTE ÅR
Ingen kommentarer:
Send en kommentar