Vinterdepression

Overskriften viser hvor stort et talent jeg har for at tage sorgerne på forskud. Det er kun den 3. september, temperaturerne når omkring 20 grader hver dag og solen skinner - ENDNU - men alligevel kan jeg ikke lade være med at fylde mit hoved med forfærdelige tanker om det, der venter: vinteren, mørket og kulden. Jeg er simpelthen ikke fan af det. Midt i januar måned var jeg så glad for, at ingen sne var faldet, at jeg erklærede vinteren 2011/2012 for snefri og forudså sommerens komme. En uge senere faldt sneen så. Det var egentlig ikke så slemt, men det beviste bare, at sommeren sgu alligevel ikke kom i januar. Siden oktober sidste år har jeg brugt alle mine kræfter på at glæde mig til sommeren, og da den endelig kom, tilbragte jeg al min tid med at nyde den. Jeg har på alle måder gjort alt, hvad jeg kunne, for at få det meste ud af den forgangne sommer, og alligevel er jeg slet ikke klar til at give slip på den.

Ja, det er kun den 3. september, men dag for dag svinder dagslyset. Ved jævndøgn den 21. juni havde vi 17 timer og 47 minutters dagslys. I dag er tallet 13 timer og 40 minutter. Det har jeg nemlig en mega smart app, der kan fortælle mig hehehehehehehe. I morgen er det 13 timer og 37 minutter. Dagen efter 13 timer og 31 minutter. 13 timer og 26 minutter. Om en uge er dagen blevet mere end en halv time kortere, og om en måned vil dagslængden være formindsket til godt 11 timer. 11 timers lys betyder 13 timers mørke. I december vil solen kun vise sig i godt en fjerdedel af døgnet, inden vi igen (meget langsomt) går mod lysere tider.

Jeg elsker den danske forsommer, hvor der aldrig rigtig er mørkt, og jeg hader den danske vinter, hvor der aldrig rigtig bliver lyst. Sommer 2013, skynd dig for helvede at komme.