hej der er fest: Mit hår 1995

Jeg har aldrig forstået de mennesker, der altid har haft den samme frisure. Hår er noget af det sjoveste, der gror på hovedet, og det er en skam, hvis man ikke er kreativ nok til at eksperimentere lidt med lokkerne. Det har jeg gjort gennem en årrække, og her følger en gennemgang af lav- og højdepunkterne fra dengang til nu. God forfuckingnøjelse.

1995 – 2006: De Ubemærkelsesværdige
I de første 11 år af mit liv var mit hår ikke videre interessant. Det voksede lidt, så blev det klippet lidt, så voksede det lidt igen. Mine forældre var i mine første mange leveår fattige studerende, og pengene skulle ikke ødsles væk på dyre frisørbesøg. Jeg blev klippet af min mor, som ofte måtte kæmpe en hård kamp for at holde mig i ro, så mine ører ikke blev klippet af i forbifarten. Jeg hadede at blive klippet. Nogle gange skulle der smarte afledningsmanøvrer til – såsom at klippe mig mens jeg så Bamse og Kylling på VHS. Det var dog ikke altid nok, og enkelte gange var jeg så urolig, at mit hår blev klippet skævt, og pædagogerne i børnehaven spurgte mig, om jeg selv havde klippet det. hehe lol dumme barn

Sommer – efterår 2006: Den Første Lange