Jeg tager mig tit en dejlig lille bustur mellem Busgaden og Park Allé. Efter en lang, hård dag kan en gåtur op gennem strøget mellem en masse mennesker virke meget uoverkommelig, og så må man jo ty til livets små smutveje. Det er dog ikke altid, at mine små buseventyr er et udtryk for ren og skær dovenskab; nogle gange betyder det forskellen mellem at nå mit tog eller vente i en ekstra halv time. Der er cirka 500 meter fra Busgaden til Park Allé. Det er en strækning, som burde kunne klares af en bus på omkring 1 minut under optimale omstændigheder. Men af uransaglige årsager har man fra højere magtinstansers side besluttet at placere en stor, fed, besværlig trafikal lort midt på distancen - en lort ved navn Hans Hartvig Seedorffs Stræde (eller som Google Chromes indbyggede stavekontrol prøver at få mig til at skrive det: Hans Hartvig Düsseldorf Stræde). Her stiger mange gamle og særdeles langsomme mennesker af bussen, og når også en betragtelig mængde andre gamle og særdeles langsomme mennesker skal ind i den samme bus, så kan det ofte forsinke den ellers meget korte tur en hel del.
Åh nej dog, den stakkels lille dreng skal køre i bus et par minutter længere! Klarer han den mon? Hvis der var en rationel årsag til at HHSS overhovedet eksisterer, og hvad vigtigere er, en rationel årsag til at folk rent faktisk benytter det stoppested, så ville jeg kunne leve med det. Problemet er, at der ingen rationelle årsager er til noget som helst ved Hans Fucking Harald Seebachs Psykostræde!!! Der ligger INGENTING på den gade (seriøst, det er ikke engang en rigtig gade), som ville retfærdiggøre en så omfattende service fra 13 forskellige bybuslinjer, især ikke når man tænker på, at alle de busser i forvejen stopper 250 meter derfra i den ene retning (Busgaden) og 250 meter derfra i den anden (Park Allé). Hvis man skal noget på eller i nærheden af HHSS (det skal man ikke), så er det aldrig vigtigere, end at man kan tage sig en lille spadseretur fra et af de to veletablerede bustrafikale knudepunkter. Man er aldrig i den situation, at man skal skynde sig for at nå noget på HHSS. Derfor har man altid tid til at tage den lidt med ro.
Men når jeg skal nå mit tog, som kører om halvandet minut, så vil jeg ikke finde mig i, at folk stiger af og på ved et så latterligt ikke-sted, som Hans Hartvig Seedorffs Stræde er. Nedlæg det lort.

HAHAHHAHAAHAHA Hans Fucking Harald Seebachs Psykostræde!!!!!!
SvarSletfucking enig
men har brugt det stop utallige gange